1 ressource center // 4 kommuner // 150.000 borgere // 9.000 virksomheder

Du er her // » Privat » Giv genbrug en tanke

Giv genbrug en tanke!

 

Vær med til at gøre op med køb-og-smid-væk-kulturen. Lad ting gå videre - Giv det du ikke længere selv kan bruge, til genbrug – så glæder du andre og skåner miljøet.

 

Selv om du ikke længere selv vil bruge ting – måske er tingene slidte, kan andre måske sætte dem i stand og få ny glæde af dem i mange år.

 

På Nomi4s’s genbrugspladser er det let for dig at bidrage til en mere bæredygtig verden. Giv genbrug en tanke og stil tingene til genbrug.

 

Det skjulte ressourceforbrug

Det skjulte ressourceforbrug er summen af alle de ressourcer, der er gået til at fremstille produktet.

 

Når vi køber en ting, fx en mobiltelefon, og siden smider den ud, skaber vi affald. En mobiltelefon vejer mellem 100 og 200 gram og bliver til samme mængde affald. Men der blev også brugt ressourcer og skabt affald, da telefonen blev produceret og igen, da hver komponent til telefonen blev produceret.

 

Summen af disse ressourcer kaldes det skjulte ressourceforbrug. En mobiltelefon er årsag til et skjult ressourceforbrug på 26 kilo. Det er langt over 100 gange telefonens vægt. En tørretumbler har et ressourceforbrug på et ton og et fladskærms-tv på 2,6 tons!

 

Affald koster penge og ressourcer og belaster miljø og klima. Ikke bare det affald vi ser, men også det skjulte ressourceforbrug.

 

Hver dansker producerer over et halv ton synligt affald om året. Men vores samlede skjulte ressourceforbrug er på over 70 tons per indbygger. Det svarer til vægten af 60 personbiler.

 

Læs mere om hvad du kan gøre m.m. på Miljøstyrelsens side: Brugmerespildmindre.dk

 

Affaldspyramiden

Vi er meget ambitiøse, når det handler om genbrug. På denne affaldspyramide kan du se, hvordan vi gerne ser en langt større del af dit ”affald” gå til direkte genbrug og genanvendelse.

 

 

Det er ofte ganske små ændringer i de faste rutiner, der gør forskellen. 

HOVEDKONTOR
Tlf. 70 200 226



ADMINISTRATION
Tlf. 9610 6249
administration@nomi4s.dk

BORGERSERVICE
Tlf. 9610 6240
borgerservice@nomi4s.dk

BESØGS- OG SKOLETJENESTE
Tlf. 9687 9204
skoletjenesten@nomi4s.dk

ERHVERV
Tlf. 9610 6640
erhvervsaffald@nomi4s.dk

DEPONI
Tlf. 9610 6647
deponi@nomi4s.dk