Håndspritbeholdere skal afleveres på modtagepladsen for farligt affald.

10.09.2020

Tomme håndspritbeholdere er farligt affald. De skal afleveres på modtagepladsen for farligt affald på genbrugspladsen.

 

Både tomme håndspritbeholdere og beholdere med spritrester skal afleveres på modtagepladsen for farligt affald på genbrugspladsen.

I takt med, at brugen af håndsprit vokser, gør mængden af tomme beholdere det også.

Men hvor skal den tomme håndspritbeholder af plast afleveres? Det kan være svært at vide - man kan sagtens blive i tvivl.

Det er fristende at lægge den i emballagebeholderen til hård plast eller i skraldespanden med restaffald.

Bag på håndspritbeholderne er der et flammesymbol, og det betyder, at den hører under kategorien farligt affald.

Og forklaringen er helt simpel:

Håndsprit er alkohol med en høj alkoholprocent, som let kan antænde  - selv små gnister kan forårsage dette.

Håndspritbeholderne og -rester skal afleveres på modtagepladsen for farligt affald på genbrugspladsen, ligesom andre typer farligt affald f.eks. spraydåser, maling og andet hverdagskemi.

 

 

Tilbage

Nomi4s logo       Nomi4s i/s        Hjermvej 19        7500 Holstebro          

keyboard_arrow_up