Skraldeskytten

Det handler i dette spil om paratviden og om at være hurtig

– og dygtig – til at affyre forskelligt skrald ned i forskellige skraldespande ved hjælp af en slangbøsse!

Spillet har til formål at lære både dem, der deltager, og dem, der ser på, om sortering af skrald.

Spil spillet online her

Spillevejledning

Sådan kan man via sin smartphone dyste mod sine klassekammerater.

Gå ind på linket her
Tast den unikke 4-cifrede spilkode, som vises på skærmen.

Man er herefter med i spillet.

På skærmen vises fra start et køkken, en masse slags skrald og et antal flytbare skraldespande med forskellige sorterings-ikoner på. Hver deltager manøvrerer via sin smartphone sin egen slangebøsse, der både på smartphonen og skærmen har samme farve.

Fra start udstyres hver deltagers slangebøsse med et stykke skrald, som efter affyring automatisk giver plads til et andet stykke skrald, som skal affyres. Det gælder om at sortere så meget skrald som muligt, inden tiden udløber, og man opnår point ved at sortere rigtigt og ramme plet i skraldespandene – bl.a. ved at bruge banderne i køkkenet! Mens spillet er i gang, vises deltagernes aktuelle point under deres slangebøsser.

Når spillet er færdigt, vil hver deltager på sin egen smartphone kunne se sit eget antal point. – Der kan spilles om håneretten.

Spillet varer 2 minutter og kan rumme op til 10 deltagere på én gang. 

keyboard_arrow_up