Kan man bestille afhentning af haveaffald?
12.08.2024
Du kan få afhentet haveaffald på din bopæl 6 gange årligt, og betaling indgår i miljøgebyret. Læs hvordan du kan tilmelde afhentning.
Bestil afhentning af haveaffald på vores hjemmeside www.nomi4s.dk
- På forsiden finder du Selvbetjening "Min side'' for private.
- Tryk på "Bestil afhentning".
- I det tomme felt klikker du på din adresse, og derefter på fortsæt.
- Indtast herefter navn, mobilnr. og e-mail. Tryk derefter på næste.
- Nu kan du tilmelde afhentning af dit haveaffald. Tryk derefter på næste.
- Vælg derefter dato for den ønskede dato for afhentning.
- Vælg derefter hvad der skal afhentes og evt. bemærkning.
I appen AffaldNomi4s kan afhentning under BESTIL også findes.
Du kan også maile til borgerservice@nomi4s.dk og bestille afhentning.
Sådan afleveres / klargøres haveaffaldet:
- Haveaffaldet lægges i klare sække (max. 12 kg pr. sæk.) Sækkene må ikke bindes.
- Haveaffaldsbeholder
- Bundter af max diameter på 25 cm, og med max længde på 150 cm.
Læs mere om klargøring af haveaffald her
Tag de første grønne skridt.
Overvej at lade haveaffaldet blive i haven. Brug det til hjemmekompostering, flis, kvashegn eller insekthoteller. Alle planter i haven har brug for at få tilført næring i vækstsæsonen. Kompost er naturens egen gødning, og den tilfører jorden liv og gødningsstoffer. Som ekstra gevinst forbedres jordstrukturen både i sand- og lerjord, hvorved planternes vækstvilkår forbedres.
Ved at lade haveaffaldet blive i haven skabes naturlige levesteder for dyr og insekter. Eksempel: Kvashegn, kvasbunke, insekthotel for at give vores små venner et sikkert sted at bo og bidrage til naturens balance.
Vi gør opmærksom på at:
- Det er IKKE tilladt at afbrænde haveaffald.
- Det er IKKE tilladt at komme haveaffald i restaffaldet.