Støvende affald
18.09.2024
Støvende affald som aske kommes i poser, lukkes tæt til og sorteres som restaffald. På den måde passer vi på renovatøren, der tømmer affaldsbeholderne
Illustration af en renovatør som får aske/støv i hovedet
Der er flere typer støvende affald.
Det kan være rester fra grillen, støvsugerposer, støv fra støvsugere uden poser som har en beholder, der skal tømmes samt aske fra brændeovne.
Grunden til, at vi sætter fokus på affald fra brændeovnen er, at vi nu bevæger os ind i efteråret, hvor mange brændeovnsejere begynder at bruge deres brændeovne i stor stil.
Støvende affald som aske kommes i poser, lukkes tæt til og sorteres som restaffald.
På den måde passer vi på renovatøren, der kommer for at tømme affaldsbeholderne.