Hvorfor bruge kompostorm?

Kompostering med kompostorm adskiller sig ikke væsentligt fra almindelig kom­postering, men kompostorm fremmer komposteringsprocessen.

Kompostorm sikrer en god beluftning af komposten og holder lugtgener helt væk eller på et acceptabelt niveau. Du kan evt. nøjes med at belufte kom­posten med en beluftningsstok. Du skal ikke være bange for at bruge beluft­ningsstokken for meget, selvom du kom­mer til at ødelægge nogle orm, når du stikker ned i kompostmassen.

Hvordan og hvornår trives kompostorme?

Kompostormene sætter ekstra fart i processen, men de er kræsne og stiller krav - er de ikke tilfredse går de hjemme fra.


Frost og kulde

Kompostormenes aktivitet ophører omkring 5˚. Bliver temperaturen lavere, klumper ormene sig sammen i bunden og i midten af beholderen, hvis de ikke kan komme væk.

Bliver de udsat for hård frost over læn­gere tid, dør de. Så hvis du vil være helt sikker på, at en god bestand overlever vinteren, må du tage en spandfuld kom­post med mange orm fra, og stille den et frost-frit sted i vintermånederne.

Sol og varme

Kompostering med kompostorm forlø­ber bedst, når kompostbeholderen står i skyggen om sommeren.

Kompostormene trives bedst ved 23˚. De får det for varmt ved 26˚ - og de dør ved ca. 30˚. Hvis du tilfører beholde­ren for store mængder frisk affald eller gødning fra husdyr på én gang, risikerer du at komposten begynder at udvikle så megen varme, at ormene eller deres afkom dør.

Nomi4s logo       Nomi4s i/s        Hjermvej 19        7500 Holstebro          

keyboard_arrow_up