Taktile piktogrammer
For at gøre affaldssortering lettere for blinde og svagtseende, tilbyder vi taktile piktogrammer til affaldsbeholdere.
Piktogrammets opbygning
Består af affaldssymbol øverst, hævede bogstaver i midten og punktskrift i bunden.
Kombinationen af symbol, hævede bogstaver og punktskrift, gør det nemt at genkende diverse affaldsfraktioner.

Hvad er et taktilt piktogram?
Disse piktogrammer er klistermærker, der er udstyret med letforståelige symboler, punktskrift og hævede bogstaver, som angiver de forskellige affaldstyper.
De taktile piktogrammer kan placeres på affaldsbeholdernes låg, hvilket sikrer, at brugeren nemt kan identificere, hvilken type affald beholderen er beregnet til. Dette bidrager til bedre affaldssortering og gør hverdagen lettere for personer med nedsat syn.
Sådan bestiller du taktile piktogrammer:
Kontakt borgerservice, hvis du har spørgsmål vedrørende de taktile piktogrammer eller du ønsker at bestille.
Kontakt os
Besøg os
Hjermvej 19
7500 Holstebro
Åbningstider
Mandag: 9.00 - 15.00
Tirsdag, onsdag og torsdag: kl. 9.00 - 11.00 og kl. 13.00 - 15.00
Fredag: kl. 10.00 - 13.00
Lør-, søn- og helligdage: Lukket
1. maj, grundlovsdag, dagen efter Kr. himmelfartsdag samt den 24. og 31. december holder Borgerservice lukket.
Hvis du kender nogen, der er svagtseende eller blind og kunne have gavn af disse piktogrammer, er du velkommen til at hjælpe dem med at bestille. Sammen kan vi gøre affaldssortering tilgængelig for alle.