Afhentning af storskrald/miljøkasser i Skive Kommune

Alle private husstande og sommerhuse har mulighed for at benytte indsamlingsordningen for storskrald, som er betalt via genbrugsgebyret.

Du må ikke aflevere storskrald sammen med restaffaldet!

Sådan komme du af med dit storskrald

Hvis du ønsker at komme af med storskrald har du følgende muligheder:

  • at aflevere storskrald på genbrugspladsen, sorteret ud i containerne for de forskellige affaldstyper.
  • at få hentet storskrald/haveaffald og miljøkasse på adressen 6 gange årligt.

Storskrald afleveres stykvis, bundtet eller i klare plastsække. (max. 15 kg pr. sæk)
Hvert bundt eller sæk må kun indeholde én type affald for at den efterfølgende aflæsning kan ske uden at sammenblande de forskellige affaldstyper, da det skal genanvendes. 

Afhentning af 2 affaldstyper (storskrald og haveaffald) samme dag tæller 1 afhentning. Afhentning af f.eks. kun storskrald tæller også 1 afhentning.

Hvad er storskrald?

Vær opmærksom på, at restaffald, erhvervsaffald samt bygnings- og anlægsaffald ikke er storskrald, og medtages derfor ikke.

Eksempler på storskrald, der medtages:

  • Møbler
  • Tæpper (Sammenrullet, max. 150 cm., og sikret mod oprulning)
  • Hårde Hvidevarer
  • Elektriske og elektroniske produkter (TV, computer, mobiltelefoner, håndmixer m.m.)
  • Bildæk
  • Cykler
  • Barnevogne
  • Metal- og plastemballage
  • Aviser/ugeblade
  • Pap (foldet sammen og bundtet med snor)
  • Glas (syltetøj, rødbeder, flasker m.m.)
  • Miljøkasser med farligt affald
  • Ting og sager til genbrugsbutikken

Tilmelding til storskraldsindsamling

Bestilling skal ske (inden for telefontiden) senest sidste arbejdsdag før afhentning.

Du kan selv bestille afhentning af haveaffald, storskrald og miljøkasse her på hjemmesiden - Bestil på Min side

Afhentning af storskrald kan også bestilles ved:
Nomi4s Kundeservice
tlf. 96106240 eller kundeservice@nomi4s.dk

Telefontider
Mandag - tirsdag: 8.00 - 15.00
Onsdag: 8.00 - 12.00
Torsdag: 8.00 - 15.00
Fredag: 8.00 - 13.00

Afhentningstidspunkter

Skive området
Hver onsdag - se mere på Min side 

Spøttrup, Sundsøre, Sallingsund og Fur området 
Hver torsdag - se mere på Min side 

Klargøring til afhentning

Alt affald til storskraldsindsamlingen skal være håndterbart for 1 person med sækkevogn. 
Sække på max. veje 15 kg. 

Senest kl. 7.00 på afhentningsdagen stilles storskraldet ud til fortovet ved indgangen eller indkørslen. Placeringen af storskraldet må ikke genere/blokere den øvrige trafik og fodgængere.

Ved landejendomme placeres storskraldet ved indkørslen eller på gårdspladsen så storskraldsbilen kan holde lige ved siden af, og læsse på bilen.

Miljøkasse: Ved tilmelding oplyses, hvilken dag miljøkassen afhentes.

Affald i sorte sække, papkasser eller bæreposer medtages ikke. Bygningsaffald og træaffald medtages ikke.

Hvis du har ting, som vil være velegnet til videresalg i Genbrugsbutikken, Kåstrupvej 20, skal du meddele dette ved tilmeldingen.

keyboard_arrow_up